Så er der gået endnu et par uger siden at vi kom hjem fra San Francisco. Den primære opgave har været at få Zora til at vænne sig til tidsforskellen på 2 timer mellem San Francisco og Chicago. Hun er gået sent i seng og stået sent op, samtidig med at hun nægtede at sove til middag. Men som tiden er gået, så har vi med en aktiv indsats fået sporet hende nogenlunde ind på de daglige rutiner igen. Vi brugte to dage i ugen efter, på at udforske det enorme Field Museum, som er et stort naturmuseum. Det indeholder en utrolig samling af udstoppede dyr og verdens største skelet af en T-rex. Selvom vi brugte to dage der, har vi stadig ikke fået set det hele, men det kan være at der bliver mulighed for det på et senere tidspunkt.
T-rex'en Sue, som er verden største af sin slags.

Onsdag var Caja og jeg inde og overvære et Jerry Springer-show. Jeg havde søgt om billetter på internettet og var så heldig at få to billeter, så vi fik begge dagen fri af vores familier, så vi kunne komme ind og se det. Forventningerne om et ægte amerikansk talk show med utrolige dilemmaer, beep-ord og slåskampe blev indfriet til fulde. Det første problem var en mand på 200 kg., som både havde gjort sin kone og eks-kæreste gravid på samme tid, hvilket gav stor kamp mellem dem alle tre på skift. Derefter var det en teenager, som var blevet lokket til at miste sin mødom af sin familie for en all-you-can-eat-buffet. Hun havde så "gjort det" med sin 40-årige nabo, hvem hun så havde forelsket sig i. Så han var der også sammen med sin kone. Det gik heller ikke stille af sig. Alt i alt en rigtig sjov og anderledes oplevelse. Det var fuldstændigt som man kunne forvente det, selvom det hele virkede en smule kunstigt.
Lørdag eftermiddag kom San Francisco Giants på besøg hos Chicago Cubs, så George havde købt billetter til os alle fire. Cubs spiller på Wrigley Field, som er et af de ældste baseball-stadions i USA. Dejligt at få mulighed for at opleve den specielle stemning både inden- og udenfor stadion. Selvom Cubs er elendige og taber næsten hver kamp, så sælger de ud hver gang. Folk kommer tidligt til barene udenfor stadion og drikker sig rigtig fulde. Så på trods af spilmæssig elendighed, så er stemningen i top. Heldigvis for familiefreden vandt Giants da også kampen.
Wrigley Field i smukt solskin.

Ellers er den netop overståede uge blevet brugt på ganske normal vis. Zora og jeg var på planetariet den ene dag, men det var ikke rigtig den store succes i forhold til hende. Jeg tror stadig at hun er en smule for lille til at forstå den slags. Efteråret er også begyndt at trænge sig på, så da der var høj solskin den ene dag tog vi til stranden, hvor der nok for sidste gang her blev bygget sandslot og lavet sandkage til den store guldmedalje.
Torsdag rejste Christina, George og Zora så ud af byen, så jeg er selv hjemme indtil i aften, lørdag aften. Dejligt at kunne være selv og slappe fuldstændigt af, selvom det godt kan være en smule ensomt.