esbenh.blogspot.com

På årets sidste dag vil holdet bag sigurdh.blogspot.com gerne erklærer, at man på alle måder tager afstand til begivenhederne, som finder sted på sitet esbenh.blogspot.com. Vi vil gerne have lov til at sige, at der ingen sammenhæng er mellem vores seriøse og velrenomerede site og Esben Hansens site - på trods af de familiære bånd mellem os.

Godt nytår til alle her fra Chicago.

Et eksempel på den respektløse galgenhumor, som bliver offentliggjort på esbenh.blogspot.com;

Miami Heat @ Chicago Bulls

Onsdag d. 27. december var jeg i United Center for at se Chicago Bulls' kamp mod de forsvarende NBA-mestre fra Miami Heat. Miami Heats hold tæller bl.a. spillere som 2006 MVP D-Wade og Shaq O'Neil. Desværre var Shaq skadet og D-Wade blev skadet efter bare 6 min. spil. Men det ødelagde dog ikke en utrolig spændende og medrivende kamp.



Chicago Bulls endte med at vinde kampen med 109-103. Der var endda tæt på at blive slåskamp på banen, da en Bulls-spiller blev revet omkuld i hurtigt opløb. Men det hele endte med at den skyldige Miami-spiller blev smidt ud af hallen til pibekoncert fra de 25.000 tilskuere. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Jul i Chicago

Så blev julen også overstået her i Chicago med god mad, hygge og rigtig mange gaver. Zora fik så vanvittigt mange gaver, at vi var nød til at strække gaveudpakningen over 3 hele dage.



Christina og George havde købt gaver med hjem til mig fra Hawaii - og jeg fik lige hvad jeg ønskede mig. Jeg fik en Hawaii-skjorte, badeshorts og en t-shirt.



Nårh ja, jeg fik selvfølgelig også en fin glaskugle til juletræet derhjemme i Danmark, som vil minde mig om Chicago.



Alt i alt var det hyggeligt og anderledes at fejre juleaften i Chicago. Først og fremmest er det anderledes når der er en 3-årig i huset, men også med en anden familie med andre traditioner. Heldigvis lavede Christinas mor ris ala mande til dessert, men glemte desværre at putte en mandel i, så ingen mandelgave til mig - desværre!

5724 N. Magnolia Ave.

Her på juleaftensdag kommer der lige endnu en blog fra Chicago. Jeg har længe haft lyst til at vise huset, som jeg gennem de sidste 6 måneder har boet med familien i. Vi bor i 5724 N. Magnolia Ave. - et smukt viktoriansk hus fra det tidlige 1900-tal. Det er beliggende i bydelen Edgewater, som ligger ca. 10 km. nord for downtown Chicago.



Herunder ses køkkenet, som er totalrenoveret efter at Christina og George overtog huset 1. januar 2006.



Og her har vi så stuen, hvorfra man har udsigt til Magnolia Ave.



Her er spisestuen, som ligger i forbindelse med stuen. Spisebordet er nyindkøbt og noget større end dets forganger. Gulvet i stuen er det originale fra da huset blev bygget. Da Christina og George overtog var det dækket af et tykt gråt tæppe, men det var fjernet i begyndelsen af Oktober.



Sidst men ikke mindst mit værelse, som også er husets mindste - med smuk udsigt direkte ind i nabohuset.



Og til slut et ønske om at I alle har en rigtig glædelig jul.

Besøg af mor

Så blev tid for Christina, George og Zora at tage afsted til Hawaii på ferie - uden mig. Men heldigvis gav det mulighed for mor Birthe til at komme på besøg i stedet for. Det var rigtig hyggeligt at få besøg hjemmefra, men nu har jeg også kun 3 uger tilbage, så jeg kan nok også lige klare det sidste stykke.



Det blev så til en stille og rolig uge, hvor vi begge fik mulighed for at slappe af og hygge os. Der blev lavet en lille smule sightseing i Chicago med besøg på kunstmuseum. Der var også tid til en gang yndigt skøjteløb på skøjtebanen i Millenium Park. Byen var pyntet flot op med alverdens jule-krims-krams.



Da Christina og George ikke føler at de har tid og overskud til at hente et juletræ, så kørte vi en time ud til en af forstæderne for at fælde et selv - pris 400 kr.



Nu er mor Birthe igen sendt mod Sønderbog og jeg har et par dage for mig selv inde familien ankommer på onsdag. Så står den ellers på jul med mormor, derefter nytår og så bliver det snart tid for mig til at takke af fra Chicago.

Football @ Soldier Field

Den 3. december gik det for sig på Soldier Field mellem Chicago Bears og Minnesota Vikings. Jeg var så heldig at få mig en billig billet på eBay til den udsolgte kamp. I ugen op til kampen lå temperaturen hverdag på - 10 grader og torsdagen inden fik vi 12 cm. sne, så omgivelserne var perfekte for en football-kamp.



Inden kampen blev der tailgatet til den store guldmedalje. Den stod på hamburgers, hot dogs og chili con carne, samtidig med at der blev kastet footballs rundt mellem bilerne.



Derefter gik det mod det imponerende Soldier Field, som var fyldt med 55.000 tilskuerer. Spillerne løb på til vilde tilråb og fyrværkeri.



Hvis man regnede vinden med, så lå temperaturen på -18 grader - alligevel spillede alle spillere i korte ærmer. Nogle tilskuere var endda så fanatiske at de var i bare maver med skrift hen over brystet.



På trods af at Bears havde en desideret offday angrebsmæssigt, formåede de alligevel at vinde med 23-13 over Vikings.

Thanksgiving

Så er vi atter tilbage i Chicago igen efter en hektisk uge med fest og farver til thanksgiving i Johnstown. Vi var 14 mand samlet hjemme hos Georges mor og hendes mand i Johnstown, som er en lille forstad til Pittsburgh.



Ellers har det været en rigtig sjov uge. Det har været helt specielt at opleve en rigtig amerikansk traditionel thanksgiving-dinner med kalkun, stuffing, mashed potatoes og pumpkin-pie. Besøget hos Georges familie viste virkelig at Christina og George langt fra lever som en typisk amerikansk familie gør - specielt hvad angår madvaner.
Hans familie tog rigtig godt i mod mig - og de var rigtig hyggeligt at være sammen med. Specielt hans svoger, Randy, var fantastisk. Han var rigtig sjov og festlig. Fredag var vi med ham og hans kone, Kristin (Georges lillesøster) på en bar med karaoke. Der er blevet taget nogle rigtig sjove billeder fra den aften.



Kristin og Randy havde også en søn, Joshua, på 23 år, som snart er færdiguddannet politibetjent. I sin fritid går han på jagt, så på thanksgiving-aften var vi ude og spotte rådyr med hans store spotlygte. Jeg fik også lov til at skyde et par skud med hans pistol - heftigt!. Lørdag eftermiddag var vi ude og besøge hans vens far, som også er jagt/våben-gal. Der skød vi til måls efter skydeskiver med rifler, pistoler og shotguns. Det er simpelthen vanvittigt hvad nogen af de amerikanere har af våben. Hans søn, Woody, var åbenbart endnu mere vanvittig, men han var desværre ikke hjemme.



På vejen hjem besøgte vi Georges bror, Glenn, som bor i selve Pittsburgh. Han har en søn, Dylan, som er et år ældre end Zora og en datter på knap 1 år. Så Zora fik leget lidt sammen med Dylan. Men nu er vi tilbage i storbyen igen, men det var helt bestemt en oplevelse at være langt ude på landet. Desuden er Pennsylvania en rigtig flot stat.

Lidt underholdning

Okay - indtil videre har den stået på rejsebeskrivelser i topklasse (Ja - jeg tror på det!), men nu vil jeg tage et lille afbræk og smide en lille video ud, som jeg har moret mig meget over.

New York City

Så er jeg atter tilbage i Chicago igen efter en forlænget weekend i the Big Apple - New York City. Jeg ankom med fly til Newark-lufthavnen i New Jersey kl. 22.30 og efter en bustur på knap en time ankom jeg til Grand Central Station. Derfra var der en lille gåtur til mit hostel Big Apple Hostel, som lå 3 min. gang fra lyshavet på Times Square, som ses herunder. Der var fuld knald på med masser af mennesker, selv da jeg tog mig en lille gåtur kl. 00.30 torsdag aften.



Fredag formiddag stod på sightseing med bus rundt i downtown New York. Det var forholdsvis køligt i New York den dag, så det var langt fra den største fornøjelse at sidde på toppen af sådan en bus. Første stop var Empire State Building, hvor jeg havde købt billet til at komme op i. Selvom der var en forholdsvis lang kø, så tog det ikke vanvittig lang tid at komme til toppen. Den fantastiske udsigt fra toppen over downtown New York ses herunder.



Næste stop var Ground Zero - pladsen, hvor World Trade Centers twin towers stod indtil 11. september 2001. Det var egentlig bare en stor byggeplads for det kommende Freedom-tower. Men man kunne ikke undgå at blive rørt af tanken om hændelserne, når man ser amerikanere græde foran hegnet indtil pladsen.



Derfter gik turen videre med bus rundt til bl.a. FNs hovedsæde, Grand Central Station og Rockefeller Center. Lørdag morgen stod den på en sejltur ud til Staten Island - øen hvorpå Frihedsgudinden står. Desværre var det ikke muligt at komme op i selve statuen efter 11. september, så jeg måtte nøjes med at stå ved dens fødder.



Lørdag aften var jeg inde at se New York Knicks spille mod Indiana Pacers i Madison Square Garden. Det var ikke fordi at Knicks spillede det bedste baskeball, men nu har jeg da i hvert fald oplevet stemningen i Madison Square Garden, som bestemt er helt specielt med barske fyre fra the Bronx og Harlem, som kan finde på at råbe alverden efter spillerne.



Jeg valgte desværre den helt forkerte dag til at besøge Central Park. Søndag var halvdelen af parken blokeret pga. New York Marathon. Men jeg nåede at heldigvis at få et lille indblik i livet i parken og hvor stor den egentlig er.



Søndag aften blev der bare slappet af med en gåtur rundt i området omkring Times Square. Jeg fik bl.a. kigget lidt på det flot oplyste Rockefeller Center.

Halloween

Inden vi går til billederne og historierne fra halloween, så vil jeg lige sende en gang blue steel til de tre hårde fyre down under. Tjek deres udskejelser ud på 3-downunder.blogspot.com.



Lørdag aften var jeg til halloween-fest hos Lenneke, som var au-pair hos Christina og George før mig. Hun bor nu i Chicago med sin amerikanske kæreste Kris. Hun var klædt ud som vampyr - bare uden tænderne.



Med til festen var også Dante og hans kæreste, som var klædt ud som det brand hotte her i Chicago for tiden - Da Chicago Bears, som på det tidspunkt var 6 and doughnut (6 sejre og nul nederlag), hvilket søndag blev til 7-0. Det er det vi prøver på at vise med fingrene.



Her har vi Dante og Lennekes kæreste Kris, som er klædt ud som vatpind.



Senere på aftenen tog vi på bar, hvor jeg var så heldig at få sneget mig ind, desværre har jeg ingen billeder derfra, men festligt var det i hvert fald.

Robbie Gould, James Blunt og efterår

Efter en stressende uge, hvor Christina har været på forretningsrejse i London, er vi nu atter tilbage på det normale skema igen. Jeg trives stadig rigtig godt her i det amerikanske med såvel familie som bylivet. Mobilselskabet US Cellular havde arrangeret Chicago Bears' kicker Robbie "All The Way" Gould til at skrive autografer, så den mulighed lod jeg ikke slippe væk.



Zora og jeg var med hendes gode veninde Jia og hendes far Kurt på udflugt til et reservat, som ligger cirka 45 minutters kørsel fra Chicago. I tilknytning til reservatet havde de en skovlegeplads for børn, hvor vi opholdt det meste af tiden var der.



Lørdag var hele familien til 3 års fødselsdags-/halloween-party hos Skyler. Zora var klædt ud som bjørn og jeg som romersk soldat. Halloween skydes dog først officielt igang på tirsdag, hvor alle børn går "trick or treat" i nabolaget.



Mandag var jeg til James Blunt-koncert i Aragon Ballroom. Elisabeth skulle egentlig have været med, men hun blev forhindret i sidste øjeblik. Heldigvis var der mange andre unge mennesker at snakke med til koncerten, som desuden var udsolgt. Starsailor varmede op for James Blunt, så det var alt i alt en rigtig fed oplevelse.



På trods af at de fleste efterårsdage her i Chicago bliver tilbragt med gråvejr, regn og blæst, så er det af og til muligt at fange skyline med en smuk skyfri himmel.

Fødselsdag og snevejr

Vi har netop i dag fået årets første snefald her, hvilket er meget usædvanligt. Det er faktisk det tidligste nogensinde i Chicago. Men ellers bliver det mere køligt og mørkt hver dag. Man kan sagtens mærke at vinteren banker på.



Sidste torsdag havde både Christina og Zora fødselsdag. Christina blev 42 og Zora 3 år. Så allerede tidligt fra morgenstunden stod den på gaveudpakning til den store guldmedalje. Man kunne sagtens se at Zora er enebarn. Hold da op, hvor blev hun bare forkælet med mange gaver. Om aftenen var vi på fin restaurant og spise lækker middag.



Lørdag havde Christina og George inviteret venner og naboer til Zoras foedselsdag. George lavede lasagne, kage og mange andre ting til klokken 4 om natten. Generelt var der rigtig mange forberedelser til festen, men lørdag aften kom der 35 mennesker til fest. Det var en rigtig hyggelig fest med god mad og godt selskab. Efter festen tog jeg til fest med nogle af mine amerikanske venner, så det blev rigtig sent før jeg kom i seng.



Hele huset begynder også at ligne et rigtig hus nu, efter at gulvene i begge stuer er blevet færdige. Vi har lige her til aften flyttet alle møblerne tilbage. Det er rigtig lækkert at det hele er ved at vaere overstået.
Ellers er der ikke rigtig sket det store herovre. Jeg spiller stadig fodbold hver søndag, hvor mit hold indtil videre har tabt 2 kampe og spillet 1 uafgjort.
Jeg har købt flybillet til New York, hvor jeg skal tilbringe en forlænget weekend i begyndelsen af november. Jeg skal selv afsted og har allerede fundet hotel og de forskellige ting, som jeg skal se i løbet af mit ophold. Der er så mange ting at se på så kort tid.

College-football, baseball og besøg af bedstemor

Så er jeg tilbage med mere nyt her fra det amerikanske. Jeg beklager, at der er gået lidt længere tid denne gang med at få opdateret min side, men der har ikke været de helt store oplevelser at skrive hjem om. Nu synes jeg dog, at jeg har fået samlet sammen til en nogenlunde opdatering.

Forrige lørdag (d. 16. september) havde jeg fået billetter af Christina til en football-kamp mellem Northwestern Wildcats og Eastern Michigan Eagles på Ryan Field. Både George og Christina arbejder på Northwestern, så det var derfor at jeg kunne få de gratis billetter. Så Elisabeth og jeg tog op og så kampen. Vi fik pladser lige ved siden af sektionen med alle de studerende, så der var liv og glade dage omkring os. Det var meget skægt at se en football-kamp, selvom det ikke var NFL. Heldigvis for stemning vandt Northwestern også kampen med 14-6.



Om torsdagen kom Christinas mor, Joyce, på besøg fra Buffalo. Det gav en lille smule mere luft, da hun var meget villig til at tage en masse tid sammen med Zora. Så jeg fik mulighed for at sove længe og lave forskellige sjove ting. Lørdag aften mødtes jeg med nogle amerikanske venner, som jeg tog til fest sammen med i Wrigleyville. Så vidt jeg husker, så var det en super fest, hvor jeg fik mødt en masse fede mennesker, men pga. fri fadøl er hukommelsen fra den aften ikke i top. Men jeg endte i hvert fald med at køre Chicagos togsystem tyndt, da jeg blev ved med falde i søvn og misse mit stop. Men sjovt til festen var det i hvert fald.



Ellers har jeg fået købt mit et halloween-kostume, så jeg er fuldstændig klar til at feste igennem og komme ud og sig "Trick or Treat". Jeg skal forresten være en græsk soldat, men jeg skal nok lægge et billede op af mig i sættet senere.

Chicago White Sox

Fredag aften var Elisabeth og jeg inde og se Chicago White Sox spille mod Cleveland Indians. En rigtig stor oplevelse med fyrværkeri, fyldt stadion og god baseball.

Det hele gik rigtig godt. White Sox var flyvende og det blev til råb fra tilskuerrækkerne "Way to Go, White Sox". Det lignede en sikker sejr på 5-3 til White Sox og begejstringen var ikke kun stor hos os, men også blandt de andre tilskuere. Der blev danset og sunget i stor stil.

Det eneste closing pitcher Bobby Jenks skulle gøre, var hurtigst muligt at skaffe tre outs, så sejren var i hus. Men giver fjolset så ikke tre runs væk, så Cleveland pludseligt førte 6-5. Alt håb ude, kampen var så godt som tabt og det kunne mærkes på stemningen...

Men som på film, så vinder de gode altid til sidst med en homerun og nøjagtig det samme skete igår aftes. Med en 2-run homerun sikrede White Sox sig sejren på 7-6. Bare at høre "It's away, it's gone, it is gooooonnne" og så brølet - fantastisk. Dermed fik aftenen en lykkelig slutning. Helt sikkert den bedste baseballkamp jeg nogensinde har set.

Jerry Springer og mere baseball

Så er der gået endnu et par uger siden at vi kom hjem fra San Francisco. Den primære opgave har været at få Zora til at vænne sig til tidsforskellen på 2 timer mellem San Francisco og Chicago. Hun er gået sent i seng og stået sent op, samtidig med at hun nægtede at sove til middag. Men som tiden er gået, så har vi med en aktiv indsats fået sporet hende nogenlunde ind på de daglige rutiner igen. Vi brugte to dage i ugen efter, på at udforske det enorme Field Museum, som er et stort naturmuseum. Det indeholder en utrolig samling af udstoppede dyr og verdens største skelet af en T-rex. Selvom vi brugte to dage der, har vi stadig ikke fået set det hele, men det kan være at der bliver mulighed for det på et senere tidspunkt.

T-rex'en Sue, som er verden største af sin slags.



Onsdag var Caja og jeg inde og overvære et Jerry Springer-show. Jeg havde søgt om billetter på internettet og var så heldig at få to billeter, så vi fik begge dagen fri af vores familier, så vi kunne komme ind og se det. Forventningerne om et ægte amerikansk talk show med utrolige dilemmaer, beep-ord og slåskampe blev indfriet til fulde. Det første problem var en mand på 200 kg., som både havde gjort sin kone og eks-kæreste gravid på samme tid, hvilket gav stor kamp mellem dem alle tre på skift. Derefter var det en teenager, som var blevet lokket til at miste sin mødom af sin familie for en all-you-can-eat-buffet. Hun havde så "gjort det" med sin 40-årige nabo, hvem hun så havde forelsket sig i. Så han var der også sammen med sin kone. Det gik heller ikke stille af sig. Alt i alt en rigtig sjov og anderledes oplevelse. Det var fuldstændigt som man kunne forvente det, selvom det hele virkede en smule kunstigt.

Lørdag eftermiddag kom San Francisco Giants på besøg hos Chicago Cubs, så George havde købt billetter til os alle fire. Cubs spiller på Wrigley Field, som er et af de ældste baseball-stadions i USA. Dejligt at få mulighed for at opleve den specielle stemning både inden- og udenfor stadion. Selvom Cubs er elendige og taber næsten hver kamp, så sælger de ud hver gang. Folk kommer tidligt til barene udenfor stadion og drikker sig rigtig fulde. Så på trods af spilmæssig elendighed, så er stemningen i top. Heldigvis for familiefreden vandt Giants da også kampen.

Wrigley Field i smukt solskin.


Ellers er den netop overståede uge blevet brugt på ganske normal vis. Zora og jeg var på planetariet den ene dag, men det var ikke rigtig den store succes i forhold til hende. Jeg tror stadig at hun er en smule for lille til at forstå den slags. Efteråret er også begyndt at trænge sig på, så da der var høj solskin den ene dag tog vi til stranden, hvor der nok for sidste gang her blev bygget sandslot og lavet sandkage til den store guldmedalje.
Torsdag rejste Christina, George og Zora så ud af byen, så jeg er selv hjemme indtil i aften, lørdag aften. Dejligt at kunne være selv og slappe fuldstændigt af, selvom det godt kan være en smule ensomt.

Golden Gate-bridge, Bolinas, Alcatraz og baseball

Så er vi atter tilbage i Chicago, hvor vi efterhånden har været i en uge. Det er på en eller anden måde dejligt at være tilbage i byen igen, hvor alle de andre au-pairs også er. Men jeg vil lige forsøge at berette om de oplevelser, som jeg ellers havde i San Francisco på ferien.

Efter at være faldet godt til i huset, havde Christina en aftale med hendes veninde Lynn, som bor i den lille landsby Bolinas, sammen med hendes mand Scott og hendes søn Tosh. Så vi tog derop og overnattede der. På vej kørte vi over Golden Gate-brigde - et ganske imponerende bygningsværk. Vi stoppede heldigvis for enden af den, så der var muligheder for at få taget nogle gode billeder. Det tager cirka 45 min. at køre derop ad snørklede bjergveje. Bolinas er en lille eksklusiv hippi-landsby, som mest af alt minder om en mild udgave af Christiania. Beboerne foretrækker at undgå for mange besøgende, så hver gang staten sætter skilte op mod byen, så piller de dem ned igen. Det var en meget interessant oplevelse at overnatte der og opleve menneske, for hvem materielle goder ikke er topprioritet. Lynn og hendes familie var ved at bygge et nyt hus - og de havde betalt ikke mindre end 1 million dollars for grunden til huset, hvilket vidner lidt om eksklusiviteten af landsbyen. Men det skal nu også være sagt, at den ligger utrolig smukt mellem bjerge og nær vandet. Men det var nu dejligt at komme tilbage til det "virkelige liv" i San Francisco igen.

Senere på ugen tog jeg på en udflugt med S. Hansen Sightseeing i San Francisco. Her gik turen til fods rundt i midtbyen for at se lidt på hvad den havde at byde på. Jeg fik oplevet den lettere hektiske stemning, som herskede i Chinatown blandt handlende kinesiske husmødre og fotograferende turister. Butikkerne tilbød en blanding af det sædvanlige turistbras og de underligste kinesiske madvarer, hvilket gjorde at jeg undgik den helt store shoppingmani. Derefter gik turen til en lidt mere afdæmpet stemning i North Beach, som også er kendt som "Little Italy". Her var mest små hyggeligt caféer. Derudover fik jeg set sporvognene, var oppe i Coit Tower og se den smukke udsigt over byen og bugten og ikke mindst oplevelsen af total udmattelse efter en hel dag op og ned af de stejle gader. Jeg vil aldrig mere sige at det er hårdt at cykle op ad Dybbøl-banke.

Tirsdagen før vi skulle hjem, tog Zora og jeg med båden ud til Alcatraz for at se det berømte fængsel. Der skulle købes billetter flere dage i forvejen for at komme med, så det havde vi selvfølgelig gjort. Zora var mest af alt begejstret over turen på båden og faldt hurtigt i søvn under den historiske film om fængslet, som vi så lige da vi kom i land. Dermed fik jeg mulighed for i fred og fordragelighed at blive guidet rundt med høretelefoner og høre om den spændende og uhyggeligt historie om et af USAs bedst bevogtede fængsler. Ikke kun var historien meget interessant, men øen havde en spektaktuler udsigt over San Francisco og bugten samt en smuk natur.

Dagen efter var hele familien inde og se baseball på AT&T-park mellem San Francisco Giants og Arizona Diamondbacks. Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik set homeruns, drama og vigtigst af alt - en sejr til Giants i sidste ende. Den sidste halvdel af kampen flyttede vi ned til at rigtig dyre sæder, hvor vi kunne se Giants lave en homerun i sidste ende, som gjorde at de vandt kampen med 7-6. Bare det at høre brølet fra tilskuerne, da den fløj ud over tribunen gav gåsehud. Jeg glæder mig allerede til at vi skal ind og se baseball i Chicago.

Ellers gik flyveturen hjem smertefrit med kun en halv times forsinkelse pga. vejret, så det var dejligt.

Billeder fra San Francisco

Baseball-kamp mellem San Francisco Giants og Arizona Diamondbacks.

Zora og jeg ved Golden Gate-bridge.

Rundtur på Alcatraz.

Burgere og milkshakes på St. Francis Soda-Fountain.