
Zora og jeg var med hendes gode veninde Jia og hendes far Kurt på udflugt til et reservat, som ligger cirka 45 minutters kørsel fra Chicago. I tilknytning til reservatet havde de en skovlegeplads for børn, hvor vi opholdt det meste af tiden var der.

Lørdag var hele familien til 3 års fødselsdags-/halloween-party hos Skyler. Zora var klædt ud som bjørn og jeg som romersk soldat. Halloween skydes dog først officielt igang på tirsdag, hvor alle børn går "trick or treat" i nabolaget.

Mandag var jeg til James Blunt-koncert i Aragon Ballroom. Elisabeth skulle egentlig have været med, men hun blev forhindret i sidste øjeblik. Heldigvis var der mange andre unge mennesker at snakke med til koncerten, som desuden var udsolgt. Starsailor varmede op for James Blunt, så det var alt i alt en rigtig fed oplevelse.

På trods af at de fleste efterårsdage her i Chicago bliver tilbragt med gråvejr, regn og blæst, så er det af og til muligt at fange skyline med en smuk skyfri himmel.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar